Fællesrådets årlige bankospil blev en stor succes. Mere end 140 mennesker var samlet i Værestedet i Teglgaardshallen til en hyggelig aften i går. Tusind tak til hver og en, som deltog!
Vi lagde ud med 4 runders bankospil, hvor der var juledekorationer, Fredagsmenuer (Allans Diner) og juleand (inkl. tilbehør) på højkant. I pausen afholdte vi vores altid store amerikanske lotteri, hvor vi havde rekordmange gevinster i år. Der skal lyde et stort tak til alle sponsorerne, som gjorde dette lotteri muligt. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning, der har været fra virksomheder og private i byen.
Efter pausen fortsatte vi med 3 runders klassisk bankospil og sluttede af med en ekstra runde, hvor der var en stor købmandskurv fra Min Købmand på højkant.
Der skal lyde et stort tillykke til alle vinderne, og tak til alle, der deltog. Vi håber på at se jer alle igen næste år!
Med venlig hilsen
Fællesrådet