Igen i år gik SKIF Juniorklub, Min Købmand og Fællesrådet sammen om at holde Juletræsfest. Arrangementet fandt sted søndag den 26. november 2023 i Teglgaardshallen, hvor omkring 150 deltog i de hyggelige aktiviteter.
Vi var så heldige at få besøg af Julemanden. De mange spændte børn fik mulighed for at aflevere deres ønskeseddel til ham, og som en lille overraskelse inden jul, så trak Julemanden lod blandt sedlerne. De tre ønskesedler tilhørte Ane, Amalie og Fillipa, og de tre heldige børn fik alle en gave.
Der blev også hygget med dans om træet og æbleskiver til den lille sult.
Se billeder fra arrangementet i galleriet herunder








